Janni og Peter Sørensen, Skovlund

30. august 2012 af: Marie-Louise Simonsen

Sædskiftet er flydende. Fordelingen af afgrøder i sædskiftet er ca. 50% vårsæd og 50% vintersæd, ca. 5% heraf er rækkeafgrøder. Det afgørende for sædskiftet er til dels forebyggelse af ukrudt og dels også økonomi.

160 ha, JB. 2-3, planteavl, studeproduktion, får og grøntsager

Samarbejde med naboen giver mere kløvergræs i sædskiftet

Peter har et samarbejde med en nabo, hvor de laver en rotation af jord så de altid overtager naboens græsmarker. "Det gør at der er 40 % kløvergræs i vores sædskifte. Kløvergræsset sørger for at der er styr ukrudt og der opbygges kvælstof i jorden som vi kan udnytte i vores produktion" siger Peter.

Sædskiftet har ændret sig lidt siden sidst. "Der er 70 ha med grøntsager, mest gulerødder og persillerødder, men der er også 20 ha jordskokker" siger Peter "derudover er der 40 ha med korn og foderkorn. Peter og Janni er ikke længere biodynamikerne. "Det betyder for mange ændringer for dem vi lejer os ind hos. Vi synes ikke vi kan sige til andre, at de skal følge de biodynamiske regler" siger Peter.

Ændringen betyder at de nu importerer konventionel hønsegødning. Den bliver dog ikke bragt ud på arealer med produkter til konsum. "Vi ønsker stadigvæk ikke at give afgrøder til konsum gødning der kan indeholde f.eks. antibiotika. Men den konventionelle gødning er simpelthen tættere på end den økologiske, så vi synes det er mere klima rigtigt at bruge den, fremfor at transportere økologisk gødning 17-18 km" fortæller Peter.

"Uden konventionel gødning ville vi nok selv producere gødning enten via forgasning eller kompost" fortæller Peter. Biogas er ikke lige en løsning endnu, Peter mener at der mangler et eksempel på et anlæg der virker. "Jeg arbejder lidt med kompost, dybstrøelsen fra de 140 stude komposteres. Løsningen med at udvide produktion af kompost med f.eks. kompost af kløvergræs ligger ikke fjernt fra os" slutter Peter.

Peter og Jannis bud på fordele, udfordringer og løsninger ved udfasning af konventionel gødning

Fordelene ved udfasning

Troværdigheden omkring økologi stiger
Antibiotika og stråforkorter fra det konventionelle kommer ikke med
Hvis vi kan lave vores egen gødningsfabrik og ikke skal transportere gødningen rundt

De største udfordringer ved udfasning

Holde hus med sine nærringstoffer, det må være det vigtigste
Økonomisk kan det blive svært - men ikke uoverstigeligt
Få fat i naturarealer hvor vi kan hente nærrigsstoffer til kompost eller biogas

Mulige løsninger

Egen produktion af gødning - kompostering, biogas, recirkulering
Alger, tang, søstjerner kunne bruges som alternativ gødningskilde
Der skal komme krav, før der kommer rigtig udvikling, ellers bliver vi magelige og tænker på vores økonomi. Der skal et opbrud til, ikke flere udsættelser. Løsningerne kommer ikke før vi skal.

Sædskifte

Korn: rug, byg/vikke m. udlæg: 3-3,5 t/ha
2-3 års kløvergræs: 6000 FE/ha eller
Frøgræs: rajgræs eller rajssvingel: 800 kg/ha
Havre, vårspelt eller jordskokker: 5-6 t/ha, spelt 3 t/ha

Gødning

Der importeres økologisk kvæggylle samt egen kompost af dybstrøelse fra får og stude. Gylle gives til frøgræs og rug. Havre, spelt og rug får frisk dybstrøelse.

Sædskifteprincip

Jordskokker og rajgræs kræver ekstra opmærksomhed og god sædskifteplacering.Det skal være 7 år imellem der dyrkes jordskokker på det samme areal og det samme med bælgplanter. Samtidig er vi også opmærksomme på havrecystenematoder og kvik, for at undgå opformering.

De vigtigste erfaringer med sædskifte

Positive: Sædskiftet er klart det bedste redskab til at løse ukrudts- og gødningsproblemer. Vi har haft en positiv overraskelse ved at lægge kløvergræs ud i rug.
Negative: Desværre er det svært at holde på kvælstoffet fra kløvergræsset. Vi har også oplevet tilfælde af vårsæd, der måtte ensileres p.g.a. ukrudt.

Jordbehandling

Der pløjes i foråret lige før såning og igen i efteråret før der sås rug. For at bekæmpe kvik, bruges der en rotorfræser til at fræse alt græs op før pløjning. Det følges op med 3 gange harvninger med stubharve med gåsefødder. Vi bruger generelt udsultningsmetoden til bekæmpelse af kvik.

Overvejelser omkring økologisk planteproduktion uden konventionel gødning

Der importeres ikke konventionel gødning til gården, så umiddelbart skal der ikke ændres på sædskiftet. Hvis der bliver mangel på økologisk gylle kan der godt komme et problem. Et biogasanlæg ville være et bud på en løsning.

Gode råd til andreplanteavlere omkring sædskifte

Udtænk et stærkt sædskifte med flerårige afgrøder, vårsåede og efterårssåede afgrøder.
Vælg konkurrencestærke afgrøder.
Rettidig omhu. Tag problemerne i opløbet, så de ikke bliver store. F.eks. ser jeg nu lidt tidsler rundt omkring, det har der ikke været før, så skal jeg have en bekæmpelsesstrategi for det snarest.

Afsluttende kommentar omkring udfasning af konventionel gødning

Det er vigtigt at følge med. Nogle af de gode informationssteder er f.eks. Økologisk Jordbrug og det økologiske nyhedsbrev. Det er godt at være åben, inspiration kan komme mange steder fra.